End of 10

Ofte stillede spørgsmål

Indholdsfortegnelse

1. Kampagne information

Hvorfor bliver <INDSÆT PERSONLIG FAVORIT DISTRO> ikke promoveret på siden?

End of 10 hjemmesiden og kampagnen er med vilje distro-agnostiske. Målet er at tale som en stor FOSS-familie. Vi ønsker at kampagnen og aktiviteterne skal kunne repræsentere alle vores fællesskaber. Individuelle FOSS-fællesskaber er dog altid velkomne til at promovere deres eget arbejde i sammenhæng med kampagnen, på to betingelser: (i) det skal være tydeligt at I taler for jeres eget fællesskab og ikke for kampagnen, og (ii) I må ikke tale negativt om andre FOSS projekters arbejde.

Betyder distro-agnostisk at begivenhedsarrangører og uafhængige computerbutikker ikke må promovere deres egne yndlingsdistroer?

Kampagnen anbefaler ikke nogen bestemt Linux distribution, fordi vi ønsker at lade det være op til de frivillige og virksomhederne der tilbyder installationer og hjælp, hvad de ønsker at fremme. I sidste ende afhænger den bedste distribution for en ny bruger af hvilken hjælp til den, de har adgang til.

Jeg har en idé til kampagnen. Vil End Of 10 implementere den?

Det kan være. Måske, måske ikke. Tilslut dig vores Matrix chat og præsenter din idé. Vær åben for feedback. Selvom mange af kampagnens bedste ideer er kommet fra bidragydere som dig, håber vi på din forståelse for at vi hverken kan eller vil implementere en hver idé der måtte opstå. Hvis End Of 10 ikke er det bedste hjem for din idé kan du overveje at opsøge et lokalt fællesskab og præsentere den dér. Vores oversigt over steder og begivenheder for Linux support, er et supert sted at finde andre passionerede mennesker, der kan sætte skub i nye ideer. Vi tror på at skabe fællesskaber. Find sammen!

Jeg kan godt lide at hjælpe folk med at installere Linux, men jeg er ikke en del af nogen grupper. Kan jeg godt komme på listen alligevel?

Desværre ikke. Generelt har kampagnen kun organisationer og ikke enkeltpersoner på listen, grundet problemer der har med GDPR og identitetssikring at gøre.

Hvis du er en enkeltperson anbefaler vi at du organiserer en installationsbegivenhed sammen med en etableret organisation (et bibliotek, et universitet eller en kirke f.x.) eller opsøger et reparationskollektiv i dit område; se sektionen om Linux Installation for mere information.

Kan jeg stadig hjælpe, hvis jeg ikke har tid til at organisere en installationsbegivenhed eller blive en del af en Repair Café?

Ja! Der er mange måder at deltage på. En ofte overset måde er simpelthen at gøre opmærksom på sagen. Du kan printe flyers og lægge dem på offentlige steder, eller diskutere sådan noget som planlagt forældelse med familie, venner, klassekammerater, kolleger eller andre, og påpege hvordan Linux er en løsning på det problem. Der ud over kan du også hjælpe kampagnen over nettet, uanset hvor du er i verden, for eksempel med oversættelser. Deltag i vores Matrix chat og præsenter dig selv.

Alle i min omgangskreds er ligeglade med dette problem, og jeg føler mig demotiveret. Hvad kan jeg gøre?

Overvej at forskellige tilgange, når du bringer emnet op, alt efter hvem du taler til. Der er mange grunde til at skifte til Linux. Find den der resonerer bedst med dem, du taler til. Husk, du kan ikke overtale alle, og det er OK. Lad være med at miste modet. Nogle gange er det bedre at lade det ligge og bruge din energi et andet sted, hvor den bliver taget godt imod.

Jeg synes fokus for End Of 10 kampagnen er for smal. Hvorfor taler I ikke om <INDSÆT EMNE HER>?

Vores målgruppe er Windows 10 brugere, der ikke vil modtage sikkerhedsopdateringer efter ophøret af software-understøttelsen. Det er meget omfattende gruppe, med et lige så omfattende antal PC'er som de føler, de bliver tvunget til at erstatte. Dette giver os en unik mulighed: disse millioner af brugere er vrede over at blive efterladt af Microsoft, og de har god, brugbar hardware tilgængelig. Det hjælper os med at køre en mere strømlinet og effektiv kampagne, at holde vores fokus klar og skarpt defineret, uden at brede den ud over for mange forgreninger. Vi ønsker at holde vores budskab klart, koncist og konsistent.

Hvad med gaming?

Gamere er en kæmpe demografi, og i disse dage med Steam, en god gruppe at forsøge at omvende til Linux, men de er ikke vores hovedfokus. Mange seriøse gamere vil sandsynligvis ikke have noget problem med at sadle om til Windows 11, så deres computere risikerer ikke at blive smidt ud og erstattet. Kampagnen fokuserer specifikt på brugere hvis hardware ikke er godkendt til Windows 11. Hvis du har lyst til at dedikere dig til Linux Gaming fællesskabet, kan du se på disse fællesskaber og tiltag for at komme i gang:

Kan jeg tilføje min organisation som supporter?

Vi er beæret over at I ønsker at støtte kampagnen! End Of 10 har et smalt fokus på fri og open source software og retten til at reparere. Hvis jeres organisation arbejder med disse emner, og I har national- eller international rækkevidde, er I velkomne til at bede om at blive tilføjet som en støtte for kampagnen. Hvis jeres organisation ikke opfylder disse kriterier, vil vi i stedet opfordre jer til at organisere en installationsfest eller en repair cafe. I sidste ende er den vigtigste måde at støtte kampagnen på, at hjælpe nye brugere med at skifte til Linux.

2. Linux installation

Er der nogen måder enkeltpersoner kan tilbyde Linux support til kampagnen på?

Yes! We encourage individuals to help their friends, family, and loved ones when getting started with Linux. Do not underestimate how important that support is! We also recommend finding communities in your area such as Repair Cafés (see Repair Café International, Restart Project, eller iFixit), Linux User Groups, IT forretninger der tilbyder Linux support, studenterklubber, CryptoParties, mv. Fortæl dem om kampagnen og få dem på listen. Hvis de allerede er på listen, kan du spørge dem om der er noget de har brug for hjælp med. Det kunne være at tilbyde hjælp til nye brugere, organiserfe Linux installationsfester og -begivenheder (for eksempel Software Freedom Day), skaffe fondsmidler eller hvad de ellers arbejder med for at promovere Linux.

Hvad hvis der ikke er nogen grupper i mit lokalområde?

Det var ærgerligt. Men det er også alle tiders mulighed for at starte en! Det er forholdsvist nemt at sætte en installationsbegivenhed op, eller starte en brugergruppe eller Repair Café. Andre som dig selv har trådt stien før. Husk på at der findes bidragydere til fri og open source software projekter over hele verden. Det er virkelig et globalt netværk. Ræk ud til softwareudviklingsprojekter og spørg om der er nogen der bor i nærheden af dig, som kunne tænke sig at hjælpe nye brugere i gang med Linux. Eller om de kender nogen, der kunne have lyst til det. Bliv ikke skuffet hvis det er småt med tilslutningen i begyndelsen. Det tager tid og energi at bygge et fællesskab op.

Hvordan kan jeg organisere en installationsfest?

En hurtig guide til at organisere en installationsfest, baseret på vores erfaringer, kan du se herunder. Det vigtigste er at tage afsæt i hvad der virker bedst for dig og de mennesker, du hjælper.

Glem ikke at skrive til kampagnen om at få din begivenhed oprettet på hjemmesiden!

Hvordan organiserer jeg en Repair Café?

Det kræver mere arbejde at starte en repair café end at organisere en begivenhed, men det kan være besværet værd når det gælder den varige support. Her er nogle ressourcer til hvordan du kan starte en:

3. Outreach & Promotion

Har du annoncer, flyers, plakater, jingles eller andet der kan promovere End Of 10 kampagnen?

Du kan finde promoveringsmateriale som fællesskabet har skabt på hjemmesidens repositorie.

Er kampagnen aktiv på sociale medier?

Vi er i Fediverset! Følg vores Mastodon konto og boost vores opslag: https://floss.social/@endof10

Kampagnens hashstags er:

Er kampagnen aktiv på sociale medier ud over fødiverset?

Kampagnens aktiviteter er fokuseret på fødiverset. Af to årsager: dels er der ingen restriktioner på hvem der kan se vores opslag, og dels er softwaren i overensstemmelse med kampagnens værdier. Vi sætter pris på at bidragydere deler vores opslag på deres yndlingsplatforme. Det eneste vi beder om er, at du inkluderer et link til det originale opslag og gør det klart at vores Mastodon-konto er stedet at kigge efter officielle opdateringer. I øvrigt er mange af End Of 10's støtter aktive på en bred vifte af sociale medier og kanaler. Vi opfordrer bidragydere til også at følge og booste deres opslag.

Hvordan får I så fat i nye brugere?

Bidragydere til kampagnen har både lavet lokalt promotion-arbejde for deres forskellige begivenheder, de har også henvendt sig til nyhedsmedier, blade, radiostationer, podcasts og andre organisationer med national og international rækkevidde. Tjek vores samling af medier der har haft End Of 10 kampagnen som feature. Hvis du spotter noget der mangler, så kontakt os.